Spørgsmål om småjobs?

Måske du har nogle spørgsmål om små jobs Sydfyn og måske du kan finde nogle af svarene her.

Læs vores FAQ og bliv klogere hvad forskellen er, hvad fordelene er, hvem der er med og meget mere.

Målgruppen for småjob er borgere udenfor arbejdsmarked, som kan have en lønindtægt hos jer sammen med en supplerende offentlig forsørgelsesydelse, fx kontanthjælp og uddannelseshjælp.

Du kan godt have en medarbejder ansat i et småjob, samtidig med at han eller hun er i virksomhedspraktik eller et løntilskudsjob, hvis der er tale om forskellige arbejdsfunktioner.

Medarbejderen modtager løn for de timer, hvor han eller hun løser arbejdsopgaver på almindelige vilkår. I virksomhedspraktikken kan medarbejderen få afklaret sine kompetencer og blive oplært i specifikke arbejdsfunktioner, som efterhånden kan konverteres til lønnede timer.

Eksempelvis kan medarbejderen arbejde selvstændigt med rengøring i småjobbet, mens han/hun oplæres i fx piccolineopgaver og telefonservice, bogføring mv. i praktikdelen.

Efterhånden som medarbejderen mestrer arbejdsfunktionerne, kan virksomhedspraktikken evt. konverteres til flere lønnede opgaver.

Et småjob er på ordinære vilkår, mens et fleksjob derimod kun kan tilkendes, når borgeren har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne og har brug for skånehensyn i arbejdsforholdet.

Skånehensynet betyder, at den fleksjobansatte enten arbejder på nedsat tid og/eller med nedsat intensitet i de pågældende arbejdstimer.

I får løst småopgaver og får frigjort ressourcer hos de øvrige medarbejdere.

I kan få opgaverne løst, selvom der ikke er nok arbejde til en fuldtidsstilling.

Når arbejdstiden er mindre end 8 timer ugentligt, er der ikke krav om ansættelseskontrakt.

Fordi timeantallet ligger på få timer, er lønnen samt støtteopgaven ift. den ansatte overskuelig.

Flere ansatte oplever det som meningsfuldt og skaber arbejdsglæde at hjælpe ledige med at få en chance på arbejdsmarkedet.

I tager socialt ansvar, samfundet sparer penge på offentlig forsørgelse, og I kan vælge at bruge det i jeres virksomhedsprofilering.

Timesatsen for småjobs afhænger af arbejdets karakter og evt. den gældende overenskomst for virksomheden. Det kan være én time om dagen flere gange om ugen eller flere sammenhængende timer – fordelt efter virksomhedens behov. Medarbejderne i vores virksomhedsservice finder de ledige, som er klar til og motiveret for at få et lille job, og sørger for at matche virksomhed og ansat.

Rabbits Care er en række netværksmøder, hvor der sættes fokus på social ansvarlighed og småjob. Alle virksomheder kan deltage frit og uforpligtende i netværksmøderne.
Du kan tilmelde dig via troels@rabbits.dk eller torben.trapp@svendborg.dk

Virksomhedsservice

Svendborg Kommune

Ambitionerne er høje. Derfor har vi sammen med det lokale erhvervsliv skabt en brancherettet organisering med virksomhederne i centrum. Vores account managers besøger 40 virksomheder om ugen for at snakke om hvordan de og vi kan skabe job, og hvordan vi kan hjælpe virksomhederne med at finde arbejdskraft. Vi arbejder også med at sætte relevante efteruddannelses-kurser i kraft. Det sker i et tæt samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

LinkedIn